Østkyst Hustlers er på turné rundt i landet og indtager Fermaten 5. november. PR-foto
Østkyst Hustlers giver koncert i Herning
HERNING Fredag aften byder Fermaten på koncert med det genopstandne Østkyst Hustlers.
Vi skal tilbage til 1998 for at finde Østkyst Hustlers’ seneste studiealbum.
Men de tre hiphop-pionerer Jazzy H, Bossy Bo og Nikolaj Peyk har ikke ligget stille siden. Tværtimod har de opbygget et solidt renommé som et af landets bedste live-acts. Med et groovy funkorkester i ryggen og et bagkatalog fyldt med massive hits, kan de sparke gang i en hvilken som helst scene fra de mindste til de allerstørste.
I foråret 2018 kommer så Østkyst Hustlers’ længe ventede fjerde album.
Ambitionerne er skyhøje, og endnu en gang kommer teksterne til at sætte nye standarder for, hvad det danske sprog kan bruges til. Når albummet rammer gaden, så skal der spilles masser af koncerter i hele landet. Og det glæder de tre raplegender sig sindssygt meget til.
- Vi har Danmarks fedeste publikum. De gamle fans er blevet voksne, og en hel ny generation er kommet til. Alle rapper med og går amok, når vi spiller, siger Peyk.
- For os handler det om at lave en fest, og hvis vi sender publikum hjem uden hæse stemmer og ømme ben, så har vi ikke gjort vores job ordentligt, siger Bossy og lover publikum et genhør med klassikere som »Han får for lidt«, »Håbløs« og »Hustlerstil«.
Fredag eftermiddag kan man møde Østkyst Hustlers i pladeforretningen ReSpin i Bredgade. De spiller live i butikken, og Fermaten stiller tilmed op med et fadølsanlæg, så der kan komme en hel lille fest ud af det.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Uheld midt i myldretiden: Tre biler stødte sammen i Herning
- Nøgen mand forstyrrede nattesøvnen: Beboere i Herning vækket af råb og skrig
- Politiet hjalp personale på sygehuset: Eftersøgt mand vist bort
- Afsløret i tyveri fra butik i Herning: Nægtede da politiet kom frem
- Betjente fattede mistanke til bil: Måtte aflevere sin hash
Fem seneste historier
- Hærværk på politibil i Herning: Drenge sigtet for at ødelægge rude med stor sten
- Personale holdt mand tilbage: Forsøgte at stjæle bukser i butik i Herning
- Ny film om Hvidstengruppen
- Stjal drikkepenge og seks øl: Hætteklædte mænd filmet under indbrud i Herning
- Havde indbrud i bilen: Rat og instrumentbræt er blandt det stjålne interiør