Bilka uddeler beskyttelsebriller til dem, der køber fyrværkeri hos dem, fortæller de i en pressemeddelelse. foto: henrik ole jensen

Bilka tager skraldet

HERNING Hvorfor var der ikke noget affald i gamle dage? Kan man få en bøde for at smide affald i naturen? Hvad er et skovsvin?

Bilka inviterer lokale skoleklasser og børnehaver til et arrangement om af-faldshåndtering, og hvad der sker med affald i naturen.

Samtidig får børnene lejlighed til at se, hvordan en stor virksomhed som Bilka håndterer affald og genanvendelse.

Det fortæller Bilka i en pressemeddelelse.

Gå i affaldsskole
Børnene til Affaldsskole i Bilka vil få en alderssvarende introduktion til, hvad affald betyder for naturen, og hvordan Bilka arbejder med at genanvende så meget affald som muligt.

Alle hypermarkeder i kæden har for eksempel smidt mindre ud i 2017, end det var tilfældet i 2016.

Samarbejde med DN
Affaldsskolen er en del af Bilkas samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, som sammen med Bilka i den samme periode står for en landsdækkende affaldsindsamling.

Det er også muligt for alle at aflevere affald fra naturen i containere ved Bilka fra i dag til og med 22. april.