Betaget af lastbiler
HERNING Torsdag aften inviterer Historisk Forening til foredrag og efterfølgende generalforsamling på Herning Friskole.
Vagn Olesen, tidligere lastbilchauffør og formand for Transportgruppen i SID/3F, fortæller om sine mange år mellem biler, chauffører og vognmænd i Herning.
Som dreng blev Vagn Olesen betaget af de mange lastbiler, der kørte til og fra brunkulslejerne nær hjemmet i Haunstrup. Allerede dér bestemte han sig til at blive lastbilchauffør. Efter at være gået ud af skolen måtte han vente hele fire år på at få et kørekort. Under sin militærtjeneste var han heldig at få mulighed for at køre med tunge laster. Derefter fik han sit første arbejde hos en vognmand i Hammerum.
Vagn fulgte med en kammerat på højskole på Sjælland. Her blev han så ansat hos en vognmand, som havde specialiseret sig i transport af nye møbler fra firmaet Fritz Hansen. Efter nogle år kom han tilbage til Herning, hvor han begyndte at køre som langturschauffør for Peter Hornbæk, som var kendt for at køre med alt »undtagen sand og levende dyr«. I 1974 blev han valgt som bestyrelsesmedlem i Chaufførklubben i SID. Det faglige arbejde førte senere til, at han blev ansat som faglig sekretær i SID Herning.
Undervejs vises der masser af billeder fra Vagn Olesens tid på landevejen, lastbilerne, ulykker, store og små transportlæs og meget mere.
Efter foredraget er der generalforsamling.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Uheld midt i myldretiden: Tre biler stødte sammen i Herning
- Nøgen mand forstyrrede nattesøvnen: Beboere i Herning vækket af råb og skrig
- Politiet hjalp personale på sygehuset: Eftersøgt mand vist bort
- Afsløret i tyveri fra butik i Herning: Nægtede da politiet kom frem
- Betjente fattede mistanke til bil: Måtte aflevere sin hash
Fem seneste historier
- Hærværk på politibil i Herning: Drenge sigtet for at ødelægge rude med stor sten
- Personale holdt mand tilbage: Forsøgte at stjæle bukser i butik i Herning
- Ny film om Hvidstengruppen
- Stjal drikkepenge og seks øl: Hætteklædte mænd filmet under indbrud i Herning
- Havde indbrud i bilen: Rat og instrumentbræt er blandt det stjålne interiør