Folk og røvere i valgmenighedskirken
KOR På onsdag 18. april er det tid for MidtVest Børnekors årligt tilbagevendende forårskoncert med band i Herning Valgmenighedskirke.
Det er blevet en tradition, at Børnekoret skyder foråret i gang med en vitaminindsprøjtning af festlig, rytmisk musik.
I år er valget faldet på »Folk og røvere i Kardemommeby«, som kan samle hele familien på tværs af generationer. Det er første gang, at Thorbjørn Egners skønne børnefortælling opføres i en koncertversion - og altså ikke som teater, som der er tradition for.
Historien om beboerne i Kardemommeby er for længst blevet en klassiker i den danske børnelitteratur, så tag roligt både børn, forældre og bedsteforældre med - de kender sikkert alle sammen sangene om blandt andet tante Sofie, røverne, løven og papegøjen.
Et særligt univers
Musikken er også skrevet af Thorbjørn Egner, og der er lagt op til et brag af en koncert med et udpluk af de mange iørefaldende melodier, der kombineret med den fine børnekorklang fra de 35 piger skaber et helt særligt musisk univers.
MidtVest Børnekor akkompagneres af et band under ledelse af den rytmiske pianist Ronnie Flyvbjerg Olesen. Kvartetten består desuden af John Skou på kontrabas, Michael Bladt på klarinet og fløjte samt Søren Pedersen på trommer og percussion.
Bente Bliksted dirigerer løjerne med sikker hånd.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Uheld midt i myldretiden: Tre biler stødte sammen i Herning
- Nøgen mand forstyrrede nattesøvnen: Beboere i Herning vækket af råb og skrig
- Politiet hjalp personale på sygehuset: Eftersøgt mand vist bort
- Afsløret i tyveri fra butik i Herning: Nægtede da politiet kom frem
- Betjente fattede mistanke til bil: Måtte aflevere sin hash
Fem seneste historier
- Hærværk på politibil i Herning: Drenge sigtet for at ødelægge rude med stor sten
- Personale holdt mand tilbage: Forsøgte at stjæle bukser i butik i Herning
- Ny film om Hvidstengruppen
- Stjal drikkepenge og seks øl: Hætteklædte mænd filmet under indbrud i Herning
- Havde indbrud i bilen: Rat og instrumentbræt er blandt det stjålne interiør