Magtens-guitarist spiller solo på Fermaten
Niklas Schneidermann er i byen torsdag aften
Herning Niklas Schneidermann - til daglig guitarist i Magtens Korridorer - giver torsdag solokoncert på Fermaten. Han har netop sendt ep’en »Udansk//Nudansk«, der er en opfølger til sidste års solodebut, på gaden.
Det er stadig poprockperler, han går efter, men denne gang synger han på dansk.
Teksterne til tre af de fire sange er skrevet i samarbejde med Steffen Brandt - ja, dén Steffen Brandt - og »det er de ikke nødvendigvis blevet dårligere af«, som Schneidermann skriver i pressemeddelelsen.
Opvarmningen står den horsensianske Esben Kronborg for. Han udgav i 2014 i sit anmelderroste debutalbum »Trumpets«. Gaffa skrev blandt andet, at han »er kommet for at blive«. I 2016 udkom han med sit andet album »A Multitude Of Things You Can’t Rehearse« i samarbejde med producer og guitarist Lars Skjærbæk fra Lind.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.