Eftersøgt mand anholdt ved et tilfælde

Politiet ledte efter forsvunden 15-årige pige - fandt eftersøgt 22-årig mand

HERNING Midt- og Vestjyllands Politi blev i aftes kontaktet af kollegerne fra Sydøstjyllands Politi, der bad om hjælp til at finde en 15-årig pige, som var stukket af hjemmefra.

De østjyske betjente havde en formodning om, at pigen kunne opholde sig hos en 22-årig mand fra Herning-området, og derfor blev et par betjente sendt til den 22-åriges adresse. Der var ikke spor af pigen på adressen, men betjentene fandt ud af, at den 22-årige mand var eftersøgt til afhøring i en voldssag, og han skulle også fremstilles i fogedretten.

Derfor blev han anholdt og fik lov til at overnatte i politiets varetægt.