Foto: Martin Ballund

52-årig truede politi og sygehuspersonale på livet

Kim Stoltenberg Hansen 

Vred mand fra Timring på vej i grundlovsforhør efter nye dødstrusler

HERNING Personalet på sygehuset i Herning måtte i aftes ved 22-tiden tilkalde politiet, da en 52-årig mand fra Timring nægtede at forlade stedet efter endt behandling, og i stedet truede personalet.

Det hjalp dog ikke på den 52-åriges humør, at ordensmagten ankom.

- Han råbte »Jeg nakker dig« og »Jeg nakker Jer« til politifolkene, så vi måtte anholdte ham, og lade ham sove natten over her hos os, fortæller politikommissær Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Han oplyser, at man stærkt overvejer, at fremstille den 52-årige i et grundlovsforhør, da det absolut ikke er første gang, at han har truet offentlige ansatte på livet.