Foto: Colourbox
18-årig herningenser voldtaget af tre mænd
Kim Stoltenberg Hansen33-årig mand fra Herning anholdt. Politiet leder efter to andre gerningsmænd og vil lukke dørene til grundlovsforhør
HERNING Politiet fik i går en anmeldelse om voldtægt. Det var en 18-årig herningensisk kvinde, der anmeldte, at hun var blevet voldtaget af tre mænd på en adresse i Herning.
- Hun kunne give os nogle oplysninger, som kunne identificere den ene af mændene, så ham fik vi anholdt i aftes, fortæller politikommissær Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.
Den anholdte er en 33-årig herningensisk mand. Ham vil man i dag fremstille i et grundlovsforhør.
Politiet er sparsomme med oplysninger i sagen og vil anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret.
- Det er dels af hensyn til den forurettede kvinde og dels af hensyn til vores bestræbelser på at finde de to mænd på fri fod, siger Henning Præstegaard.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Politi undersøgte boligområde i Herning: Fik anmeldelse om mistænkelige personer med pistol
- Volbeat gør dansk comeback i Boxen
- Fem stjerner i Berlingske: Stjerneregn over Herning-restaurant – hvis den kan overleve på pløjemarken
- Uheld i lysreguleret kryds i Herning: Biler blev totalskadet efter sammenstød
- Civilklædte betjente fik bid: Flere sigtelser under patruljering i parkområde i Herning