Røgdykkere reddede desperat kvinde ud af brændende hus i Lyngens Kvarter
Kim Stoltenberg Hansen50-årig kvinde reddet ud i tide efter voldsom brand i boligen
HERNING Byens brandsvende fik en helterolle, da der i aftes ved 23.15-tiden var brand i et hus i Lyngens Kvarter. Det fortæller vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen.
- Vi kommer ud til et hus, der er fuld af røg. Vores patrulje kan se en kvinde, der hænger ud af vinduet på anden sal i huset og råber om hjælp. Huset er dog så røgfyldt, at vi simpelthen ikke kan komme ind og hente hende. Det er bestemt ikke en sjov situation at stå i, men heldigvis er brandfolkene fremme med det samme, og de er i røgdykkerudstyr og får hende hentet ud, fortæller han.
Beboeren var en 50-årig kvinde, der straks blev taget med på sygehuset, da hun havde indåndet en del røg.
- Hun er blevet behandlet i nat, og hun har heldigvis det fint og bliver udskrevet i dag, fortæller vagthavende.
Politiet har klarlagt, hvordan branden opstod. Kvinden havde glemt et stykke brød på en kogeplade.
Det startede en brand, der bredte sig opad via lidt fedtstof i emhætten, fortæller vagthavende.
Ugens mest læste historier
Det sker
-
Ferie For Alle 2019
MCH Messecenter Herning 22. Feb 2019 til 24. Feb 2019
Fre-søn -
Beruselse
Team Teatret 22. Feb 2019
kl. 19.30 -
Henning Stærk med band
Dagmar Bio 22. Feb 2019
kl. 20 -
Pligten Kalder
Fermaten 22. Feb 2019
kl. 21 -
Dansk Melodi Grand Prix 2019
Jyske Bank BOXEN 23. Feb 2019
- Se hele kalenderen