Tre piger på 14 og 15 år på turné som butikstyve

Tre teenagepiger forsøgte onsdag at stjæle skønhedsprodukter, alokohol og smykker

herning Tre piger fra Herning sad onsdag aften sammen med deres forældre til afhøring hos lokalpolitiet i Herning.

De tre piger - to på 14 år og en på 15 år - blev kort før klokken 19 onsdag aften taget i forsøg på butikstyveri i Bilka.

Det viste sig, at pigerne også havde været på togt i smykkebutikken Glitter og varehuset Kvickly i herningCentret.

Pigerne havde stjålet skønhedsprodukter, lidt alkohol og smykker for omkring 600 kroner.

Lokalpolitiet i Herning oplyser, at de to piger på 14 år slipper med en alvorlig løftet pegefinger, da de er under den kriminelle lavalder. Den tredje pige, der netop var fyldt 15 år, vil få en bøde for butikstyverierne.