Foto: Martin Ballund
Biltyve anholdt – politiet efterlyser gerningssteder i Silkeborg, Ikast og Herning
Steen HebsgaardTo mænd fra Litauen i grundlovsforhør søndag - politiet anholdt dem i udlejningshus ved Silkeborg
SILKEBORG Politiet har lørdag ved 12-tiden anholdt to mænd, sidst i tyverne og af littauisk oprindelse, i et udlejningshus ved Silkeborg.
Vagthavende hos Midt- og Vestjyllands Politiet holder kortene lidt ind til kroppen omkring den nøjagtige placering af hensyn til politiets fortsatte arbejde med sagen.
Det er de sidste dages efterforskning af en række tyverier fra biler, der førte til anholdelsen lørdag.
I området omkring huset fandt politiets hunde en del tyvekoster, især airbags og infocentre, der er stjålet fra biler gennem det sidste stykke tid.
Politiet ved, at de to unge østeuropæerer har været på tyvetogter i Herning- og Ikast- og Silkeborgområdet, men man er besiddelse af flere tyvekoster end anmeldelser af gerningssteder.
Derfor opfordrer vagthavende bilforhandlere og private, som den seneste tid har været udsat for tyveri, om at henvende sig.
De to unge blev fremstillet i et grundlovsforhør søndag.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- 50-årig herningenser sigtet for bedrageri: Skulle angiveligt sælge fiktive varer på nettet
- Påvirket bilist mistede sin bil efter to uheld og et frontalt møde med autoværn i fordelerringen
- Betjente så videoovervågning igennem: Genkendte butikstyv fra 7-Eleven i Herning
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning