Ægge-væddeløb på museet

HERNING Tirsdag 27. marts inviteres der til påske som i gamle dage på Frilandsmuseet i Herning.

Påsken bliver fejret med æggevæddeløb i museumshaven samt ikke mindst de årlige Herningmesterskaber i æggetrantning.

I påskeværkstedet kan man klippe gækkebreve, lave anden påskepynt og male påskeæg.

På dagen åbner Landsbylauget desuden Frilandsmuseets huse op, og man kan prøve kræfter med rebslagning og arbejde på snittebænke.

Man kan også fordybe sig i de mere end 100 flotte perspektivkasser, der fortæller om årets gang på Jens Nielsens bondegård omkring år 1900.