Prinsens kunstudstilling forlænges
Udstillingen på Herning-museet får 40 dage ekstra
HERNING Fra meldingen om Prins Henriks død og februar måned ud var der fri entré til prinsens udstilling »Eventyrlig Dialog« på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum.
Interessen har været overvældende. Ved udgangen af februar måned ramte museet tæt ved de 9000 gæster siden 14. februar.
- Det er uden sammenligning den største interesse nogensinde, og det tåler ingen sammenligning med tidligere udstillinger, konstaterer museumsleder Lotte Korshøj.
Museets gestus med fri entré sluttede med udgangen af februar, men den store interesse gør, at udstillingen nu forlænges. Den skulle være lukket ned 2. april, men kan nu opleves i Herning frem til og med 13. maj.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.