Ny endefuld til ungt HCM-hold
Jørn Just KristensenHCM’erne åbnede stærkt, men tabte 25-41 til SønderjyskE
HåNDBOLD De store nederlag har stået i kø for HC Midtjylland, siden klubbens hovedaktionær, Thomas Hintze, lukkede for den økonomiske hane. Her til aften indkasserede HC Midtjylland den sjette afklapsning på stribe på mindst 13 overskydende mål siden EM-pausen i januar.
HCM tabte 25-41 efter 12-18 ved pausen
Den sammenbragte HCM-flok begyndte ellers opgøret forrygende og havde fire føringer inden for de første otte minutter.
Men fra 6-6 gik den ikke længere. SønderjyskE scorede tre mål på stribe, og selv om HCM’erne aldrig smed håndklædet, voksede gæsternes føring støt og roligt gennem resten af opgøret.
En lille opmuntring kan HCM måske finde i de mange scoringer. Det er første gang, at holdet scorer 25 mål, siden økonomien blev droslet ned i januar.
19-årige Jacob Larsen blev topscorer med otte mål. Det samme scorede SønderjyskE’s topscorer, Mikkel Kjær Møller.
I tabellen er HCM fortsat næstsidst med de 13 point, som holdet hentede før jul. TM Tønder er sidst med 10 point. De to hold mødes på søndag i Sønderjylland.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- 50-årig herningenser sigtet for bedrageri: Skulle angiveligt sælge fiktive varer på nettet
- Påvirket bilist mistede sin bil efter to uheld og et frontalt møde med autoværn i fordelerringen
- Betjente så videoovervågning igennem: Genkendte butikstyv fra 7-Eleven i Herning
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning