69-årig mand blev dræbt på stedet af tog ved Gødstrup
Det var en 69-årig herningenser, der lørdag mistede livet
HERNING En 69-årig mand fra Herning mistede lørdag livet, da han trådte ud foran toget ved Gødstrup nordvest for Herning.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, der også oplyser, at de pårørende er blevet underrettet.
Påkørslen skete cirka 400 meter sydøst for Bassumgårdvej, og den 69-årige mand blev ifølge politiet dræbt på stedet.
Politiet har fået oplysninger om, at lokomotivføreren brugte hornet i forsøget på at advare den 69-årige mand om, at toget kom. Det kørte 120 kilometer i timen på strækningen.
Ulykken betød, at togene mellem Herning og Struer først på eftermiddagen holdt stille. DSB indsatte togbusser til at køre på strækningen, indtil togene kunne køre igen.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.