Hæder til Fakta-butik fra Herning
HERNING Fakta på Porsvænget er blevet kåret til distriktets bedste butik ved kædens årlige lederkonference.
Det er kædens fineste anerkendelse, og det er resultatet af en målrettet indsats for at holde en høj butiks- og servicestandard.
- Butikken har igennem længere tid udviklet sig flot på alle tal, men titlen som »Årets Butik i distriktet« handler om mere end tal. Kundernes tilfredshed og medarbejdernes trivsel er også faktorer, som vægtes højt i vurderingen af butikkerne, fortæller salgschef Henrik Andersen fra Fakta.
I motivationen for kåringen står der blandt andet:
»De gør ikke tingene sværere, end de er. Butikken har altid et højt niveau med fokus på frugt/grønt og kød. Samtidig er butikkens serviceniveau helt i top, og tilbagemeldingerne fra kunderne er, at de sjældent går forgæves«.
Ifølge Henrik Andersen er der 17 butikker i distriktet, som meget er centreret om Herning og Ikast, hvor der er i alt otte butikker. Området dækker dog et større område fra Aulum i nord til Varde og Oksbøl i syd.
Ugens mest læste historier
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning
- Rollerne er på plads: Big Fat Snake-sanger er med i MCH-musical
- Blev anholdt to gange på en time: Butikstyv vendte tilbage til Herningcentret
- Fem mænd sigtet i Herning: Civilklædte betjente fandt hash og knive