Ung mand havde ikke den heldigste jul

HERNING Julenat bøvlede politiet en del med en 23-årig mand, der i øjeblikket bor i Herning.

Han blev klokken 01.42 standset i bil på Silkeborgvej, og han blev testet positiv for benzodiazepiner. Det førte til en sigtelse for narkokørsel og for kørsel uden førerret.

Hans 22-årige kæreste var ikke med i bilen, men hun blev sigtet for at overlade bilen til en person uden førerret.

Der var også husspektakler mellem de to, og klokken 05.12 traf betjentene den 23-årige mand på Danasvej, hvor han kom gående med en pose med smykker og andet, der tilhører den 22-årige kæreste.

Han blev sigtet for tyveri af tingene, og da han blev visiteret, fandt betjentene en ulovlig foldekniv.

Derfor blev han sigtet for overtrædelse af knivloven.

Sagen sluttede ikke med det, for han havde også 10 ampuller med det anabolske steroid Nandrobol, og han blev sigtet for overtrædelse af dopingloven.

23-årig mand sigtet fem gange samme nat