Dyt, dyyyyyyt: Der er tryk på køen ind til herningCentret

Martin Hove Thomsen 

Det lader til, at det er gået op for nogen, at det er ved at være sidste chance for at købe julegaver

HERNING Planlægger man at drøne en tur i herningCentret i løbet af denne fredag eftermiddag, bør man nok forberede sig på lidt længere kørselstid - både på og uden for parkeringspladsen.

For der er - måske ikke så overraskende - pres på det spor på Silkeborgvej, der fører til venstre ind ad Merkurvej og ind til herningCentret.

Er man på gåben, bør man også se sig godt og grundigt for, inden man krydser fodgængerfelterne, da det røde lys ikke ser ud til at have den ønskede effekt hos alle bilister.

Men det hører sig vel til i julen, at der skal være lidt stress og jag, som man også tydeligt fornemmer i bilisternes symfoni af et utålmodigt dytteri. Så det meste er vel egentlig bare, som det skal være her op til jul.