Foto: Henrik Ole Jensen

Kastede med sten mod ansat på varmestue i Herning

36-årig skaber bøvl og ballade i Bethaniagade

HERNING Personalet på Blå Kors Varmestue i Bethaniagade bøvler for tiden med en 36-årig mand, som har karantæne og derfor ikke må komme på stedet.

Søndag aften opsøgte den 36-årige mand alligevel varmestuen, hvor han kastede en belægningssten efter en af de ansatte.

Det betragter politiet som et forsøg på kvalificeret vold, og da manden senere søndag aften igen viste sit ansigt på varmestuen, skred politiet til anholdelse af ham.