Tyveri i omklædningsrum i DGI-huset: Bil efterlyst

En mand fik blandt andet stjålet sine bilnøgler og sin bil, mens han trænede

herning I DGI-huset på Kousgaards Plads motionerede en 47-årig mand fra Lind i går mellem klokken 13.00 og 13.42.

Imens lå hans pung og bilnøgler i hans jakkelomme i omklædningsrummet.

Det udnyttede en tyv, som stjal både pung og bilnøgler.

Bilnøglerne brugte tyven til også at stjæle hans bil.

Bilen er en koksgrå Mazda 6 fra årgang 2006, og den er efterlyst med nummerpladen YB 52 702.