Trusler mod personalet på varmestuen i Herning

»Jeg er ikke færdig med jer. I kan bare vente, til I skal hjem,« lød det fra den truende mand

Herning Personalet på Blå Kors Varmestue i Bethaniagade må ind imellem lægge ører til lidt af hvert, og i aftes var det i den grovere ende af skalaen.

En 36-årig mand fra Herning var klokken 18.15 inde på varmestuen, hvor han har karantæne fra. Derfor blev han vist bort, men han vendte tilbage en god times tid senere, hvor han truede pesonalet.

- Han sagde: »Jeg er ikke færdig med jer. I kan bare vente, til I skal hjem«, oplyser sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Personalet fik først meldt truslerne, efter at den 36-årige mand var gået, og derfor blev manden ikke anholdt.