To gange Helmig til Herning Rocker

Kim Stoltenberg Hansen 

Festivalen bliver bare ved med at offentliggøre topnavne

MUSIK Herning Fremad fylder 100 år næste år, og det har fået Herning Rocker til at gå dobbelt op på nærmest alting i 2018. Festivalen bliver denne gang både fredag og lørdag, så man kan få flere navne, og man går i hvert fald dobbelt op på navnet Helmig, da musikfestivalen offentliggør, at både farmand Thomas og sønnike Hugo er på plakaten.

To yderligere navne er også blevet offentliggjort. Det er kopibandene Decco Band og Den røde tråd. Førstnævnte spiller rockmusik, mens de sidste - som navnet antyder - leverer Shu-bi-dua-hits

Tidligere i dag har Herning Rocker offentliggjort, at også Dizzy Mizz Lizzy, Mads Langer, Infernal, Burhan G., Italo Brothers, Ude af Kontrol og Die Herren er på programmet.

Der kommer i alt 15 navne på festivalen. Vi offentliggør om kort tid de sidste navne - og ifølge arrangørerne skulle der være endnu mere guf i vente for de lokale musikelskere.