Kor synger julen ind i Fredens Kirke
HERNING Lørdag 2. december er mandskoret Vox Aros gæster i Fredens Kirke til en koncert under ledelse af Uffe Most.
Koret har blandt andre kirkens tidligere organistvikar Christian Verdoner Larsen som medlem.
Han fortæller, at koret primært vil synge juleværker af nordiske komponister. Det er både julens klassikere, men også en række mere udfordrende satser fra anden halvdel af det 20. århundrede.
På repertoiret er desuden Vagn Holmboes tre Inuit-sange for mandskor, barytonsolist og pauker, som koret netop har optrådt med på Grønland ved Nuuk Nordisk Festival i oktober.
Vox Aros er et professionelt arbejdende mandskor, der består af en bruttotrup på cirka 40 sangere fra hele landet. Hovedparten kommer oprindeligt fra kormiljøet omkring Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- 50-årig herningenser sigtet for bedrageri: Skulle angiveligt sælge fiktive varer på nettet
- Påvirket bilist mistede sin bil efter to uheld og et frontalt møde med autoværn i fordelerringen
- Betjente så videoovervågning igennem: Genkendte butikstyv fra 7-Eleven i Herning
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning