Skørt rygte: Van der Vaart skifter til Bali United

Kim Stoltenberg Hansen 

FCM-stjernen skal ifølge et indonesisk medie til Bali, men det afviser hovedpersonen, der dog ikke helt lukker døren for et snarligt skifte

FODBOLD Hvis en historie lyder lidt for tosset til at være sand, så er den det nok heller ikke. Sådan havde man det nok, da internettet pludselig svømmede over med rygter om, at FCM-spilleren Rafael van der Vaart var på vej til Bali.

DET var det indonesiske medie Bolasport, der i forgårs mente at vide, at klubben Bali United ville hente stjernen i deres forsøg på at forstærke sig til deltagelsen i den asiatiske udgave af Champions League.

Den tidligere Real Madrid- og Tottenham-spiller skulle øse af sin erfaring til sine unge medspillere, men det bliver der nu ikke noget af, siger hovedpersonen selv. Til det tyske medie Sport1, siger han, at han har hørt om rygterne, at der ikke er det mindste sandhed i dem.

Spilleren åbner dog op for nye rygter og spekulationer, da han giver et lettere kryptisk svar om fremtiden.

- Jeg bliver i Danmark. I det mindste indtil vinter, siger spilleren, der ellers han kontrakt med FCM indtil næste sommer, men lige nu virker langt væk fra førsteholdet.