Elev ville sælge narko på gymnasiet
En 17-årig elev blev torsdag anholdt - politiet havde mistanke om, at han ville sælge narkotika
herning Torsdag lidt over middag kontaktede Herning Gymnasium lokalpolitiet i Herning. Gymnasiet havde mistanke om, at en 17-årig elev ville sælge narkotika.
Politiet sendte sine civilklædte betjente i flex-gruppen til gymnasiet på H.P. Hansens Vej. Det viste sig, at eleven havde 30 små salgsposer fyldt med et halvt til et hel gram skunk i hver pose gemt i sin sportstaske. Skunk er en art hash. Eleven blev anholdt, og hans hjem i Herning blev ransaget, uden at politiet dog fandt narkotika der.
Eleven blev løsladt og vil i dag blive afhørt med deltagelse af socialarbejdere fra Herning Kommune, oplyser lokalpolitiet i Herning.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.