16. november 2017 - 18:10 Skriv kommentar
29-årig dømt for fup med iPhone-salg
Mand tilstod to tilfælde af bedrageri i retten
bedrageri
HERNING En 29-årig mand er ved Retten i Herning idømt 30 dages betinget fængsel for to tilfælde af bedrageri.
Han havde i Den Blå Avis sat henholdsvis et grafikkort og en iPhone til salg og modtaget købesummen fra køberne. Han sendte aldrig grafikkortet eller mobiltelefonen.
Den 29-årige mand er tidligere dømt for tilsvarende kriminalitet, og han skal udføre samfundstjeneste samt betale i alt 5500 kroner erstatning til køberne.
Manden tilstod i retten, og han modtog dommen.