Statsministeren på morgenløbetur i Herning

Martin Hove Thomsen 

Lars Løkke Rasmussen (V) er i øjeblikket i Herning, hvor han netop har løbet en rask morgentur

HERNING Måske bemærkede man en stor BMW i midtbyen her onsdag morgen, og måske bemærkede man en gruppe af friske morgenløbere. Sandsynligheden for, at landets statsminister var iblandt, er overvejende stor.

Lars Løkke Rasmussen er nemlig i Herning, og fra morgenen begav han og en gruppe fra erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer sig ud i morgenmørket på en løbetur kort før klokken 8 - fra DGI Huset. Og han har foreviget morgenmotionen med et billede i et tweet.

Han skal senere i dag til et delegeretmøde med Landbrug & Fødevarer, inden han også lægger vejen forbi Ikast, hvor han skal besøge Elite Miljøs Servicecenter.