FCM-profil udtaget til VM-landsholdet

Martin Hove Thomsen 

Kvindernes landstræner, Klavs Bruun Jørgensen, har sat navne på de 16 spillere, der skal spille for Danmark til VM i Tyskland til december

HÅNDBOLD Når de kvindelige håndboldspillere til december skal repræsentere Danmark ved VM i Tyskland, bliver det med en bagspiller fra FCM Håndbold.

Den hårdtskydende Louise Burgaard er blandt de udvalgte, og hun skal derfor også med, når landsholdet 20. november skal samles til to træningskampe mod Sverige som forberedelse til slutrunden.

Til Dansk Håndbold Forbunds hjemmeside siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen:

- Det er med glæde, jeg kan udtage de 16 spillere, som, jeg tror, kan give os det bedste resultat ved VM i Tyskland. De har alle gennem første halvdel af sæsonen gjort sig fortjent til en plads i VM-truppen, og nu får de med visheden ro til at forberede sig til slutrunden.

Det norske landshold har i øvrigt to FCM-spillere med i truppen - Veronica Kristiansen og Helene Fauske.

Herunder kan du se den komplette, danske VM-trup, der også har flere tidligere FCM-spillere på holdkortet.

Målvogtere
Sandra Toft

Althea Reinhardt

Fløjspillere
Trine Østergaard

Fie Woller

Maria Fisker

Stregspillere
Stine Bodholt

Kathrine Heindahl

Sarah Iversen

Bagspillere
Line Haugsted

Stine Jørgensen

Lotte Grigel

Kristina Kristiansen

Kristina Jørgensen

Mette Tranborg

Line Jørgensen

Louise Burgaard