Quinderne kommer!

HERNING Torsdag aften er der korkoncert på Fermaten med Hernings helt egne Quindtetterne, der glæder sig til at dele en musikalsk aften med publikum på Fermaten.

Sammen med et tre-mands-orkester er koret klar til at levere en lang række herlige rytmiske sange. Koret består af 45 velsyngende kvinder under ledelse af Dorte Klausen. Fælles for korets medlemmer er en stor glæde ved musikken og ved at synge sammen. Selvom Quindtetterne er sammensat af glade amatører, er det musikalske ambitionsniveau højt. Der synges fem-stemmige korarrangementer, og der arbejdes intenst med dynamik og udtryk.

Repertoiret spænder fra danske sange til gode gamle evergreens.