Bliv snydt på museet

KUNST Fra i morgen og tre uger frem kan man gå på jagt efter en kopi blandt 10 originale malerier på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum. Museet bytter nemlig et de originale mesterværker ud med en nymalet kopi og spørger gæsterne: Hvem kan finde forfalskningen?

Der er mening med galskaben.

I samarbejde med DR er Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum del af et eksperiment, hvor man skal finde en kopi blandt originalerne. Svaret på hvilket værk, der er kopien, bliver offentliggjort, når den færdige udsendelse bliver sendt på DR i foråret 2018. Tilsvarende programmer bliver til den tid sendt fra Statens Museum for Kunst, Nivaagaards Malerisamling samt Skagens Museum.

Søndag eftermiddag er der omvisning på museet, hvor museumsinspektør Margrethe Mølgaard blandt andet vil fortælle om »kunsten at blive snydt«.