Twin Peaks på Fermaten

Spændende jazz-oplevelse i vente i aften

HERNING Onsdag aften besøger tre af Danmarks markante jazzmusikalske profiler Fermaten.

Tilsamen har de dannet kollektivet The hOpening, og de spiller en nutidig musik som tager sig jazzens frihed, men som i lige så høj grad er influeret af filmmusik, americana, Twin Peaks, surf, psykedelisk rock og elektronisk minimalisme. Udtrykket er groft skulptureret, nedbarberet enkelt og lader et stort rum i musikken stå åbent og uberørt til at lytteren kan danne sine egne billeder.

The hOpening består af guitaristen Margrethe Björklund, trommeslageren Jeppe Gram og kontrabassisten Lennart Ginman.