Pladebutik åbnede i midtbyen i dag

Kim Stoltenberg Hansen 

Så kan der købes både nye og brugte vinyler i Bredgade

HERNING Det lyder nærmest som en overskift fra 1980’erne, men den er god nok. Der er åbnet en pladebutik i midtbyen.

Det er endda to butikker i én. Den venstre halvdel af butikken i arkaden i Bredgade 59 hedder Respin og gør sig i brugte plader, mens den højre halvdel af herlighederne hedder Phono, og her sælges nye vinylplader.

Det er Anja Holme, Kenneth Frydensbjerg og Kenneth Holme, der står for forretningen, og de gik rundt og skruede de sidste reoler på plads, da klokken slog 12, og butikken åbnede - det kunne de også lige så godt, da der ikke var en eneste kunde i kø.

- Vi ved godt, at vi er en nicheforretning, griner Anja Holme og spår, at det vel er fem procent af Herning, der er vilde med vinyler.

Bliver ikke millionærer
Trekløveret har alle arbejdet i det hedengangne Stereostudie, og de er ikke skræmt af, at den kæde opgav at leve af at sælge musik.

- Det er ikke noget, vi gør for at blive millionærer. Det er en hobby og skal bare løbe rundt, siger hun og viser rundt i de hyggelige lokaler, hvor der er flere små rum.

Dels lokaler, hvor man kan lede i stakkevis af plader, men også et lille hyggelige sofaområde, hvor man kan lytte til musikken, inden man beslutter sig for at købe.

Mange unge kunder
Hun fortæller, at kunderne både er unge og gamle.

- Der er faktisk mange helt unge, og de kommer ikke efter nye plader, men spørger i stedet efter eksempelvis Beatles og Rolling Stones.

Og her gik man og troede, at de unge var den digitale generation, der ikke havde noget til overs for analoge maskiner.

- Vinyler har en varmere lyd, forklarer Anja Holme om den følelse, man får ved at sætte en plade på et godt musikanlæg.

Hun sammenligner streaming - hvor man i disse moderne tider bare digitalt henter masser af musik ned via internettet - med at købe en plakat. Og vinyler med at eje et kunstværk.

Den digitale generation går glip af at sidde med pladecoveret, at se de fotos, som er på indersiden af coveret og at læse musikteksterne.

- Og det kan godt blive helt nørdet, for jeg synes også det er vigtigt, hvilken rækkefølge, som kunstneren har valgt, at jeg skal høre numrene i, siger hun - imens jeg tænker på de 200 numre, jeg spiller i tilfældig rækkefølge på min telefon i øjeblikket - uden at skænke en tanke omkring, hvad kunsterne ville have mig til at føle for en sindsstemning.

Man kunne også indvende, at det virker fjollet at betale det samme for en vinylplade, som man kan streame musik for i tre måneder. Men her er det så åbenbart bare kunsten at købe de rigtige vinyler, for de kan stige i pris, så man faktisk kan tjene penge på sin hobby. Topscoreren lige nu er en plade med en danske band »The old man and the sea« - den skive fra 1972 med syrerock fra Horsens indbragte sælgeren 1194 dollars, altså næsten 10.000 kroner...