FC Midtjylland skriver kontakt med amerikansk keeper
Kenneth KristiansenFCM henter Bill Hamid på en kontrakt frem til sommeren 2022
FODBOLD Så er det officielt. FC Midtjylland henter den amerikanske målmand Bill Hamid til klubben i vinterens transfervindue.
Den 26-årige keeper tiltræder 1. januar og har skrevet under på en aftale, der løber frem til sommeren 2022, oplyser FCM.
Bill Hamid, der har spillet tre A-landskampe for USA, kommer fra den amerikanske MLS-klub DC United.
Målmanden var i fredags på MCH Arena, hvor han så sine kommende holdkammerater vinde 4-2 over AC Horsens.
Han skal konkurrere om pladsen i FCM-målet med den nuværende førstekeeper Jesper Hansen samt Michael Falkesgaard og Oliver Ottesen.
Hamid er hentet til, fordi reservekeeper Michael Falkesgaard er på vej væk.
- Michael Falkesgaard har fået en mulighed for at komme til udlandet, og den mulighed har vi givet ham chancen for at forfølge, siger sportschef Svend Graversen til klubbens hjemmeside.
- Derfor ser vi det som rettidig omhu at hente en god målmand i Bill Hamid allerede nu og så endda på en fri transfer.
I øjeblikket er Jesper Hansen førstevalget mellem stængerne, men ifølge sportschefen er det vigtigt at fastholde konkurrencen på målmandsposten, hvor også Oliver Ottesen slår sine folder.
- I en klub som FC Midtjylland skal vi have tre stærke målmænd, som er i en konkurrencesituation, så vi er tilfredse med at have sikret fremtiden i en transferfri løsning, allerede inden vinduet åbner til januar, siger Svend Graversen.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand