24. oktober 2017 - 09:23 Skriv kommentar
Herningenser dyrkede hash i telt i sin lejlighed
En 44-årig mand blev taget i at dyrke hash i sit hjem
Herning Politiets civilklædte flexpatrulje rykkede i går formiddag ud til en adresse i midtbyen efter et tip om, at der kunne være narkotika på stedet.
Da betjentene ransagede lejligheden fandt de to telte, hvor beboeren dyrkede i alt ni hashplanter.
Ifølge politiet var teltene lavet af stof, og de blev holdt oppe af nogle metalstænger.
Hashplanterne fik varme fra nogle UV-lamper med en blæser, så den varme luft blev spredt i teltene.
Den 44-årige beboer erkendte og kan se frem til en bøde. Han mister samtidig udstyret og hashplanterne.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand