HCM redder ét point mod oprykker
Jørn Just KristensenEt truende nederlag blev afværget på en god slutspurt af HCM
HåNDBOLD Sæsonens længste udebanetur endte med ét point for HC Midtjylland.
De midtjyske håndboldmænd spillede søndag eftermiddag 30-30 på udebane mod Nordsjælland Håndbold.
Efter en jævnbyrdig start på opgøret slog værterne et hul på fem mål midt i første halvleg. Nordsjælland førte 12-7.
Men HCM fightede sig tilbage til »minus én« ved pausen, hvor Nordsjælland førte 14-13 foran 852 tilskuere i Hillerød.
Det kampbillede gentog sig til en vis grad i anden halvleg. Nordsjælland kom igen i front - blandt andet 22-19, 28-25 og 29-27. Men HCM fightede sig tilbage med tre scoringer i træk og havde faktisk chancen for at tage sejren til allersidst, men Nordsjælland-keeper Mike Jensen reddede velskydende Eivind Tangens forsøg.
- Vi skal være glade for det ene point i dag. Vi spiller en god angrebskamp, men vores forsvarsspil rammer ikke niveau, siger den ene af HCM’s to cheftrænere, Morten Secher.
Eivind Tangen blev topscorer for HC Midtjylland med syv mål. Besard Hakaj scorede seks gange.
I tabellen er HC Midtjylland på ottendepladsen med nu ni point for otte kampe. Næste opgør er først 2. november, når KIF Kolding København kommer på besøg i den runde hal.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Betjente visiterede to mænd: Ung mand havde en joint i lommen
- Ung mand i problemer: Standset af politiet og sigtet for fire forskellige forhold
- Butikstyv holdt tilbage: »Glemte« at betale for tre dåseøl
- Medarbejder trykked på overfaldsalarm: Kunder uden mundbind hidsede sig op
- Mand kørte uden billet i toget: Ville ikke oplyse navn til togfører og betjente