Dansk popsanger giver koncert i Herning

I begyndelsen af næste år kan man høre en akustisk koncert med Joey Moe i kongrescentret

HERNING 19. januar kan man opleve Joey Moe, der netop i øjeblikket er dommer i Voice Junior på TV 2, i MCH Herning Kongrescenter.

Koncerten er akustisk og en del af en turné, hvor han følger op på hittet »Smukkest på en søndag«.

- »Smukkest På En Søndag« var en noget anderledes single - kun mig og en guitar - og det gik jo meget godt. Så nu vil jeg gerne prøve det her lidt mere umiddelbare format af, fortæller Joey Moe i en pressemeddelelse.