»Les Mis« var en succes
HERNING Lørdag aften gik tæppet for sidste gang til jubilæumsmusicalen Les Misérables, der har spillet siden 13. september.
MCH skriver i en pressemeddelelse, at knap 16.500 gæster købte billet til årets musical, der skulle fejre kongrescentrets 25-årsjubilæum med egenproducerede musicals.
- Vi er meget taknemmelige over, at så mange gæster fra nær og fjern tog sig tid til at opleve Les Misérables og dermed gøre jubilæet til en succes. Vi er desuden virkelig stolte over, at holdet bag Les Misérables - både de professionelle og ikke mindst de mange frivillige - sammen fik skabt en flot og rørende forestilling, der virkelig var et 25-årsjubilæum værdigt, siger Nicki Quist, Leder af Kultur i MCH i pressemeddelelsen.
Til sammenligning blev Kongrescentrets første musical set af 10.000, mens en af højdespringerne »Beauty & the Beast« i 2008 blev set af cirka 23.000. Nu flytter de medvirkende og forestillingen til Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor musicalen skal opføres fire gange.
120 personer har i år været med til at realisere musicalen. En stor del af disse har været frivillige.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand