Weekendsejre til Hernings NHL-stjerner
Både Frans Nielsen, Oliver Bjorkstrand og Frederik Andersen vandt deres NHL-kampe i weekenden
ISHOCKEY Der var sejre til alle Hernings tre NHL-stjerner i denne weekend. Frans Nielsen scorede til 4-3, da Detroit Red Wings natten til lørdag dansk tid vandt 6-3 over Vegas Golden Knights.
Målet var flot og gennemspillet. 33-årige Nielsen var lige kommet ud fra straffeboksen, da han kom af sted i en kontra med anfører Henrik Zetterberg. Nielsen tog smart kaptajnen med og fik pucken tilbage til en sikker scoring fra tæt hold.
Også Oliver Bjorkstrand kom på pointtavlen, da hans hold, Columbus Blue Jackets, lørdag vandt 5-4 på udebane mod Minnesota Wild efter overtid. Bjorkstrand blev noteret for en assist ved reduceringen til 2-3.
Pudsigt nok var netop Minnesota Wild Oliver Bjorkstrands yndlingshold som barn. Det samme gælder for storebror Patrick Bjorkstrand. Faren Todd Bjorkstrand kommer nemlig oprindeligt derfra.
Målmand Frederik Andersen fik også en speciel sejr i weekenden. Den store herningenser og hans Toronto Maple Leafs vandt 4-3 i det prestigefyldte canadiske storopgør mod Montreal Canadiens. Den ordinære tid endte 3-3, men i overtiden sikrede supertalentet Auston Matthews det sidste point til udeholdet fra Toronto.
Både Toronto Maple Leafs, Columbus Blue Jackets og Detroit Red Wings har fire sejre efter de første fem runder, og de ligger alle tre i toppen af Eastern Conference.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand