Stærke farver og fortællinger
Det Hemmelige Galleri åbner efterårs-udstilling
KUNST Lørdag åbner Det Hemmelige Galleris udstilling »Efterår 2017«.
Det er en kunstnerisk cocktail med stærke farver og fortællinger. Udstillingen præsenterer hele 13 koloristiske og fortællelystne kunstnere fra galleriets faste kreds.
Hovedparten af udstillerne er figurative og har underfundige og mystiske fortællinger på hjerte. Enkelte af udstillerne har et mere abstrakt og konceptuelt billedsprog.
Førstegangsudstiller blandt udstillerne i galleriet er Janusz Tyrpak.
Han er kendt for sin portrætkunst. Han er på udstillingen repræsenteret med en række malerier, der er nyfortolkninger eller modifikationer af kendte kunstværker af blandt andre Michael Ancher og P.S. Krøyer. Men også velkendte klassiske motiver af Albrecht Dürer og Carl Larsson finder vej til hans lærreder.
Blandt øvrige fortællelystne kunstnere med fantasifulde og koloristiske motiver inden for maleri, skulptur og papirværker kan de besøgende stifte bekendtskab med værker af Paul Neale, Jan Wessel, Nicholas Imms, Søren Jessen, Lars Vestergård Nielsen, Allan Stochholm, Franz Beckerlee, Kristian von Hornsleth og Christian Lemmerz. Et mere abstrakt og systematisk nedtonet billedsprog karakteriserer værkerne af Susan Ogstrup, Hanne Stochholm Exe og Thorbjørn Lausten.
»Efterår 2017« kan ses frem til
2. december.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand