Fest med Brdr. Olsen fredag aften

INDVIELSE Brødrene Olsen skal være med til at fejre Hernings »nye« midtby. De sympatiske brødre giver på fredag 29. september koncert på Torvet til Herning Citys Open by Night som led i den officielle indvielse af den nyrenoverede midtby.

Jørgen og »Noller« Olsen havde en imponerende karriere op gennem 1970’erne og 1980’erne, men skrev sig for alvor ind i dansk pop-historie, da de i 2000 vandt det internationale melodi grandprix med sangen »Smuk som et stjerneskud«.

- Vi er glade for, at det er lykkedes at få dem til at give koncert på Torvet. De rammer et bredt publikum og spiller noget musik, som kan få folk til at synge og danse med, siger citychef Allan Birk Kristensen.

Han er ganske sikker på, at brødrene vil skabe en fantastisk feststemning på et forhåbentlig fyldt torv.