Jeanett Kristiansen blev topscorer med otte mål, da Herning-Ikast Håndbold spillede sig videre til gruppespillet i den europæiske EHF Cup. Foto: Flemming Hansen
FCM slog guldfavoritter og strøg til tops
Jørn Just Kristensen»Hunulvene« slog storsatsende Odense og rykkede op på førstepladsen i kvindernes håndboldliga
HåNDBOLD Eksperter på stribe har op til sæsonen spået Odense Håndbold som guldfavoritter i kvindernes håndboldliga. Men tirsdag aften understregede FC Midtjylland, at »hunulvene« p.t. er et nummer stærkere.
FCM vandt 24-17 i Odense Idrætshal efter midtjysk pauseføring på 11-7.
Der var tænding og gnist i FCM’erne fra start, og »hunulvene« førte hurtigt 5-2.
FCM spillede hurtigere end fynboerne og fandt flere åbninger - blandt andet til de velspillende strege, Sabine Pedersen og Linn Blohm. Samtidig var der ikke mange sprækker i det midtjyske forsvar - og igen, igen en stærk sidste skanse i Sabine Englert.
Svarede igen på fynsk ryk
Odense, som havde landsholdsanfører Stine Jørgensen tilbage på banen efter sidste uges sygdomsafbud, fik en opblomstring i starten af anden halvleg og fik reduceret til 11-12. Men FCM svarede prompte igen med et ryk til 15-11. Derfra slap træner Kristian Kristensens tropper aldrig grebet om kampen.
Med sejren rykkede FCM forbi Viborg og TTH Holstebro og op på førstepladsen i HTH Go Ligaen. De to nævnte hold spiller først senere på ugen.
Topscorer for FCM blev anfører Veronica Kristiansen med syv mål. Den tidligere FCM-stjerne Stine Jørgensen og landsholdsstregen Kathrine Heindahl blev topscorer for Odense med seks mål hver.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand