Drive-in bio i Bilka
Fast & Furious 8 vises onsdag aften på parkeringspladsen
HERNING Alle drengerøve - af begge køn - kan køre til et brag af en drive-in bio oplevelse på Bilkas parkeringspladser. Bilka gentager nemlig successen fra 2016 og holder Drive-In-Bio for tredje gang. Denne gang er det fra 15. til 28. september, hvor der vises Fast & Furious 8. Det skriver Bilka i en pressemeddelelse.
I Herning er det onsdag 20. september, at man kan komme i biffen på Bilkas P-plads.
Rent praktisk foregår det sådan, at drive-in-parkeringen åbner klokken 18 og lukker klokken 20.
Filmen spilles på storskærm klokken 21.
Alle fremmødte får udleveret en radiofrekvens, hvor lyden bliver transmitteret via bilradio.
Der er cirka 150 parkeringspladser til drive-in-bio pr. hypermarked, fortæller Bilka og oplyser, at man kunne begynde at booke pladser til arrangementet fra fredag 1. september. Drive-in bio-oplevelsen er gratis, og filmen vises på et kæmpestort lærred på 128 m2.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand