Beredskabet viser frem
HERNING Lørdag eftermiddag inviterer Beredskabsstyrelsen Midtjylland til sit årlige åbent hus-arrangement, hvor mange traditionelt besøger beredskabscenteret på H.P. Hansens Vej for at se materiel og køretøjer vist frem.
Der vil være aktiviteter, udstillinger og opvisninger - herunder en fuld udrykningsøvelse, som kan opleves på tætteste hold. På dagen kan man se køretøjer fra ikke kun det lokale beredskab, men også fra katastrofeberedskabet på nationalt og internationalt plan.
Børnevenligt
Beredskabsstyrelsen står for arrangementet sammen med brandvæsenet i Herning (Brand & Redning MidtVest) samt Falck i Herning, og de lover en børnevenlig begivenhed med mulighed for at prøve brand- og redningsgrejet og få en tur i en brandbil.
I øvrigt holder Herning Vand, som ligger lige i nærheden af beredskabscenteret, også åbent hus i samme tidsrum, og de byder blandt andet på guidede rundvisninger.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Forretningsdrivende holdt ulovligt åbent i Herning: Undskyldte sig med at sælge blomster
- Butikstyv blev voldsom: Politiet måtte anholde en af gengangerne
- Butikstyveri opdaget: To personer holdt tilbage i varehus i Herning
- Mistede sin stegegaffel: 18-årig mand visiteret af politiet
- Forstod ikke budskabet om at forlade privat bopæl: Beruset person anholdt i Herning
Fem seneste historier
- Butikstyv forsøgte at flygte: Personale fra varehus i Herning indhentede ung mand
- Sigtet for uorden: Herningenser måtte forlade varmestue i Herning
- Påvirket bilist uden kørekort standset i lånt bil: Bilens ejer får også en hilsen fra politiet
- Sigtet for tyveri: Kunde standset i Kvickly i herningCentret
- Mand råbte op i Herning: Politiet sigtede ham for at overtræde ordensbekendtgørelsen