Morgentog fra Aarhus til Herning er aflyst

Martin Hove Thomsen 

Toget 07.25 lørdag morgen er aflyst, da Arriva igen har svært ved at have personale nok

TRAFIK Morgentoget fra Aarhus til Herning klokken 07.25 var i dag aflyst, oplyser Arriva. Afgangen fra Herning til Aarhus klokken 10.08 er også aflyst. Arriva henviser til den næste afgang.

Arriva skriver også, at »aflysningen skyldes personaleforhold« - det plejer at dække over, at man i tilfælde af akut sygdom ikke har nok ekstra personale, der kan træde til med kort varsel - et problem, som Arriva nu har haft i længere tid.