Foto: Henrik Ole Jensen

Politiet er yderst tilfreds med rolig fodboldkamp

Lokalpolitiet i Herning kan fortælle, at det for ordensmagten blev en særdeles rolig aften på og omkring MCH Arena

Herning Der lyder fredag morgen rosende ord fra sekretariatsleder Bent Smedegaard hos lokalpolitiet i Herning efter gårsdagens fodboldkamp mellem FC Midtjylland og Apollon Limassol fra Cypern.

- Kampen er blevet afviklet i god ro og orden. Både de cypriotiske fans og FCM-fansene opførte sig pænt - både før, under og efter kampen, siger Bent Smedegaard.

Han tilføjer, at politiet noterede sig enkelte sager, men at de er så små, at de »ikke er værd at skrive hjem om«.

Politiet havde til aftenens Europa League-kvalifikationskamp ikke fået nogle efterretninger på, at der skulle være noget specielt at tage hensyn til hos de cirka 300 gæstende fans fra Cypern, og det kom så også til at holde stik.