Rømer fra start i europæisk millionkamp

Jørn Just Kristensen 

André Rømer fik den ledige plads på midtbanen efter karantæneramte Janus Drachmann

FODBOLD Største overraskelse i startopstillingen er André Rømer for FC Midtjylland før aftenens europæiske storkamp mod Apollon Limassol.

André Rømer overtager den ledige plads på midtbanen fra karantæneramte Janus Drachmann. Også Marc Dal Hende er ude med karantæne - han bliver helt som ventet erstattet af Filip Novák.

Aftenens kamp mod Apollon Limassol gælder en plads i Europa Leagues gruppespil. Et gruppespil der erfaringsmæssigt kan indbringe over 40 millioner kroner.

»Ulvene« tabte 2-3 på Cypern og skal således vinde aftenens kamp for at gå videre til gruppespillet sammenlagt.

FCM starter med følgende 11 spillere: Jesper Hansen - Rasmus Nissen, Kian Hansen, Zsolt Korcsmár, Filip Novák - Tim Sparv - Rilwan Hassan, André Rømer, Jakob Poulsen, Jonas Borring - Alexander Sørloth.

Der er kampstart klokken 20.00 på MCH Arena.