FCM-kvinder jagter kvartfinaleplads
Jørn Just KristensenLyngby fra 1. division venter i sæsonens første kamp for FCM-kvinderne
Håndbold FC Midtjyllands håndboldkvinder skyder i aften sæsonen i gang med en udekamp mod Lyngby i ottendedelsfinalen af landspokalturneringen, der bærer sponsornavnet Santander Cup.
Lyngby blev sidste sæson blot nummer ni i 1. division, men var faktisk også i ottendedelsfinalen i pokalturneringen i fjor, hvor de fik store klø af Randers HK.
FCM må derfor betegnes som klare favoritter i aftenens opgør i Lyngby-Hallen, selv om »hunulvene« endnu kun har træningskampe i benene.
- Vi skal nok være klar til kampen mod Lyngby. Det gælder om at få sat forsvaret ordentligt, siger FCM-anfører Veronica Kristiansen til klubbens hjemmeside.
FCM kommer til opgøret efter en fin opstart med testsejre over svenske IK Sävehof, spanske Roccas og de tyske mestre fra Bietigheim. Dog tabte »hunulvene« i tirsdags til de norske vicemestre Vipers Kristiansand.
Stregspiller Linn Blohm er ude med en længerevarende skade, mens alle andre profiler skulle være fit for fight.
Der er kampstart klokken 19.00 i Lyngby-Hallen.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- 50-årig herningenser sigtet for bedrageri: Skulle angiveligt sælge fiktive varer på nettet
- Påvirket bilist mistede sin bil efter to uheld og et frontalt møde med autoværn i fordelerringen
- Betjente så videoovervågning igennem: Genkendte butikstyv fra 7-Eleven i Herning
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning