Blue Fox sejrede på ny over Esbjerg

Martin Hove Thomsen 

Forsæsonens anden træningskamp endte tirsdag aften også med en Blue Fox-sejr over Esbjerg Energy

ISHOCKEY Herning Blue Fox har lagt glimrende fra land i sæsonens første to træningskampe. I forrige uge slog »rævene« Esbjerg Energy med 5-2 på hjemmebane, og i aftes lykkedes Herning-mandskabet igen med at vinde over de forsvarende mestre fra Esbjerg.

Denne gang på udebane i en kamp, som Herning vandt 3-2.

Blue Fox’ første mål blev ifølge JydskeVestkysten sat ind af Thomas Vilstrup Andersen, der netop er i gang med at overbevise den finske træner Petri Skriko om, at han skal have en ny kontrakt hos Herning. De to andre Blue Fox-scoringer stod Mathias Mølgaard og Lasse Lassen for.

Næste træningskamp på hjemmebane er 3. september, hvor Eispiraten kommer på besøg.

Den nye sæson i Metal Ligaen indledes 8. september, hvor Blue Fox møder SønderjyskE på udebane, mens første hjemmekamp i Metal Ligaen spilles 17. september mod Herlev.