Banko på Bilkas parkeringsplads
Spil banko i din bil
HERNING På Bilkas parkeringsplads spilles der i disse dage - 21.-23. august - bilbanko, skriver Bilka i en pressemeddelelse.
Banko-området på parkeringspladsen åbner på spilledagen klokken 18, og bilen skal være parkeret inden klokken 19, så alle er klar til at modtage bankoplader og spille fra bilerne klokken 20. Dernæst skal bilradioen indstilles til den rette radiokanal, og så spilles der. Deltagere kan modtage op til fem gratis banko-plader, hvor man selv skal sætte krydser.
Når der er banko, dytter og blinker man alt det, bilen kan. Så kommer ansatte hen og kontrollerer pladen, så en gevinst kan udleveres.
Hovedpræmien er en tur for to voksne og to børn til Sommerland Sjælland inklusiv entré, forlystelser, mad og drikke.
Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal af pladser.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- 50-årig herningenser sigtet for bedrageri: Skulle angiveligt sælge fiktive varer på nettet
- Påvirket bilist mistede sin bil efter to uheld og et frontalt møde med autoværn i fordelerringen
- Betjente så videoovervågning igennem: Genkendte butikstyv fra 7-Eleven i Herning
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning