Fætter BR forlader Herning midtby

Kenneth Meinby Sørensen 

BR i gågaden lukker, når Toys’r’us kommer til byen

HERNING Det har vakt stor glæde blandt mange herningensere, at Herning snart får en Toys’r’us.

Den store legetøjskæde åbner ved Golfvej - lige over for Bilka - en 1400 kvadratmeter stor butik i de lokaler, hvor der tidligere var Tæppeland.

Det har dog den konsekvens, at Top-Toy, der ejer både Tous’r’us- og BR-kæderne, har besluttet at lukke BR-butikken i Hernings gågade per 23. december.

Direktør Christian H. Schmidt har til Herning Folkeblad forklaret, at Top-Toy har vurderet, at der ikke er kundegrundlag for så mange af virksomhedens butikker i Herning.

Toys’R’us er en nordisk legetøjskæde med 15 butikker i Danmark. De nærmeste ligger lige nu i Holstebro og Viborg.